GPS
GPS – at finde vej i livet sammen
Hvem er vi?
Vi består lige nu af 5 børnefamilier. De voksne er i 30’erne og 40’erne, og børnene er i skolealderen eller på vej til at være det. Vi er for tiden fordelt på byerne Grauballe, Voel og Ans, men vi er åbne over for geografisk fornyelse!
Hvad vil vi?
Vi forstår os selv som en cellegruppe – det vil sige en mindre gruppe, hvor det nære fællesskab med hinanden og med Gud er i højsædet. Vi tager udgangspunkt i de forskellige liv, som vi hver især lever og ønsker at hjælpe hinanden med at tjene Gud og vores medmennesker lige netop der, hvor vi er. Det gør vi gennem støtte, opmuntring, udfordring og forbøn. Derudover vil vi også bare gerne være et pusterum med plads til hygge og sjov i en ellers travl hverdag. I 2011 har vi fokus på hverdagens trosliv, samtidsdilemmaer, bøn og lovsang.
Hvordan og hvornår mødes vi?
De voksne mødes hos hinanden hver anden onsdag aften. Vi plejer også at have en weekendtur, en sommerudflugt, et skærtorsdagsmåltid og en julefrokost i programmet, hvor børnene er med. Det sker, at vi mødes spontant, eller at kvinderne tager på café. Bliver vi mange flere i gruppen, kan det være, vi deler os eller laver en anden struktur.
Kontakt os
Kunne du tænke dig at høre mere om gruppen - eller blive en del af den, er du velkommen til at kontakte os:
Karin Winberg
Tlf. 86 85 44 58
Peter Fischer-Nielsen
Tlf. 88 72 10 30


