Familien Hernandez
Katja og Max Hernandez arbejder på børnehjemmet Emmanuel i Honduras
Katja og Max Hernandez flyttede ud på børnehjemmet Emmanuel den 1. sept. 2005, hvilket var en naturlig udvikling af et langt venskab og arbejdsforhold med lederparret David og Lydia Martinez. Desuden følte Katja og Max, at det var det, som Gud talte til deres hjerter om, at de skulle gøre som familie.
Katja arbejder som administrator, hvor hun tager sig af al korrespondance, formidling af fadderskaber, skaffe fødselsattester til børn uden papirer osv. Desuden arbejder hun med koordinering af besøg; det gælder både volontører og større teams. Og i pressede situationer hjælper hun i et af pigehusene.
Max står for
vedligeholdelse, herunder hører Emmanuels køretøjer, mekanikerværkstedet, træværkstedet, VVS-arbejde og alt hvad der er af småreperationer lige fra computere til vaskemaskiner. Desuden er Max næstansvarlig for et af drengehusene med ca. 60 drenge med alt hvad det indebærer. Da Max er fotograf, er han naturligt nok beskæftiget med at tage billeder til kalendere, præsentationer og andre formål.
Katja og Max har 3 børn, Esther, Simon og Gabriel. Støt Katja og Max i deres arbejde på Emmanuel. Der er mulighed for at indbetale en gave her. 
Katja kommer fra Silkeborg-området og har været volontør på Emmanuel, inden hun mødte Max i Honduras. Siden har de sammen arbejdet på at hjælpe børn i Honduras.

